Devi A/S


Teststand til termostater

Devi A/S, der er et selskab i Danfoss Gruppen, udvikler og producerer elektriske gulvvarmesystemer. Da virksomheden skulle lancere deres nyeste ”intelligente” termostat Devireg™ 535 til styring af rumopvarmning, kontaktede de CIM Industrial Systems A/S.

Devi havde brug for en teststand, der kunne lave test og målinger på termostaterne for at sikre, at de virkede 100 %, før de forlod fabrikken. Samtidig ønskede de at skifte til den nyeste teknologi inden for test og måling.

Hos CIM Industrial Systems A/S gik vores udviklingsingeniører i gang med at designe en teststand, der var skræddersyet til at udføre præcis de opgaver, man havde behov for til den løbende test af Devireg™ 535 termostaterne.

Resultatet blev en turnkey-løsning, som indeholdt alle de elementer, der var nødvendige for at fremstille en testmaskine: Software, instrumenter, mekanisk fikstur, EL-styring med PLC, afskærmning, sikkerhedsgitter og hæve-/sænkebord. Produktet blev Flash-programmeret vha. Jtag.

For at sikre kvaliteten på termostaterne skal alle funktioner afprøves: Knapperne skal aktiveres mekanisk, og displayet skal testes med kamera (machine vision). Desuden skal termostaternes elektroniske specifikationer afprøves og måles, og til sidst skal de kritiske funktioner kalibreres. Når testen er gennemført, kan operatøren se, hvilke fejl der måtte være på produktet, og disse kan således rettes – inden termostaten når ud til kunden.

For at komme frem til denne effektive løsning har CIM Industrial Systems arbejdet tæt sammen med både udviklingsafdelingen og PT-afdelingen hos Devi A/S.

Softwaren er opbygget vha. LabView 8 og TestStand 3.5.

Faelledvej 17
7600 Struer
Tlf. +45 96 84 05 00

Jegstrupvej 96A
8361 Hasselager

Agern Allé 3
2970 Hørsholm

Copyright © 2011 by CIM Industrial Systems A/S